Du er her: Forside > Om Lundeborg > Aktuelt Læs siden op - link til adgang for alle . dk               Link til Lundeborginfos Facebook-gruppe     
     

Aktuelt

   
     

Tilbage til liste

17-11-2021 kl. 12:20

Julekoncert med Lasse & Mathilde

Julen holder for alvor sit indtog i Lundeborg, når den lokale, nationale og endda internationale duo Lasse og Mathilde underholder i

Aktivhuset på Lundeborg Havn søndag den 19. december 2021 kl. 15.00.

 

Den gode julestemning er sikret med duoens gode humør og friske sange. Publikum vil også få mulighed for at synge med på julens sange og salmer, mens baren serverer gløgg og æbleskiver til den store guldmedalje.

Lasse og Mathilde er kendte ikoner i dansk musikliv. Lasse Helner startede karrieren i 60’er-bandet “The Baronets”. Siden mødte han Mathilde Bondo, som indsang albummet “Pigesind”, som Lasse havde lavet musikken til.

Duoen henter inspiration fra hele verden til deres folkelige musik – et herligt mix af blues, jazz og rock. Teksterne er med kant og til eftertanke, og ind imellem med et par kommentarer, der forklarer ”det hele” og løser op med underfundig humor.

Lasse og Mathilde har et væld af udgivelser bag sig, senest ”Hvem drømmer Hvem?” fra 2019. Under nedlukningen har Lasse brugt tiden på at skrive og indspille et helt nyt engelsksproget soloalbum ”Over the Hill, still got The Thrill”. Og i sommer udsendte duoen en glad sommerhilsen på nettet med en smuk tekst af Knud Romer: ”Du gav mig sommeren på en dag”.

 

Vel mødt til en uforglemmelig julekoncert i Aktivhuset i Lundeborg den 19. december 2021 kl. 15.00 Dørene åbnes kl. 14.00. Der skal fremvises gyldigt Coronapas for at få adgang til koncerten.

 

Billetter kan købes på www.billet.dk

 

Lasse og Mathilde_julekoncert 2021 i Aktivhuset 

 

Vi håber det har fanget din interesse.

 

Bestyrelsen for LUMUKU

 

 

Beklædningshåndværkeren

 

 

Pottemagerne i Lundeborg

 

Hanne Bering

 

Bazar Lundeborg