Du er her: Forside > Om Lundeborg > Kalender > Arkiv - kalender Læs siden op - link til adgang for alle . dk               Link til Lundeborginfos Facebook-gruppe     
     

Arkiv - kalender

   
     

Tilbage til liste

Fredag 31. juli 2015

Musik i Smøjen - Swing Poets / Sten Thomsen

Det kan ikke blive mere hyggeligt, end når Swing Poets slår tonerne an mellem de gamle fiskerhuse

i Smøjen i Lundeborg. Det er jazz, det er viser, det er poesi.

Når Swing Poets indtager Smøjens Orange Scene er det i skikkelse af tre modne mænd, der alle har

en lang musikalsk karriere bag sig. Trioen består af Steen Thomsen, der komponerer og skriver

sange, både til sig selv og andre, lige som han spiller guitar. Bassen bliver håndteret af Jørn Nielsen,

der bevæger sig både inden for klassisk musik og jazz. Jørn Nielsen har undervist i mange år på

Svendborg Musikskole, lige som han blandt andet har akkompagneret Rottefælderevyen og været

medstifter af Fyns Kammerensemble. På vibrafon og percussion hører vi musiker og komponist Kai

Stensgaard, der er uddannet percussionist fra musikkonservatoriet og håndterer et hav af forskellige

percussion-instrumenter. Kai Stensgaard har sågar opfundet et helt nyt instrument, en Alu-phone.

Sangerinde Marika Nymann beriger denne aften trioen med sin velklingende røst, let sommerkjole

og stråhatten på skrå.

Harmoni og et afslappet drive swinger musikken rundt mellem fantasifulde sange, improvisationer

og arrangementer. Det bliver en aften med afslappet musikalsk velvære.

Denne næstsidste intime Smøjekoncert, fredag den 31. juli, runder en sæson af hvor blandt andre

Christianshavner Ekspressen, Mads Toghøj og Lasse og Mathilde har lagt vejen fordi og beriget

lundeborgere og talrige turister med lokkende toner. Fredag, den 7. august, står den på energisk

verdensmusik i særklasse med Basiru Sosu Group – og igen er det helt gratis.

Billedtekst: Swing Poets spiller jazzede viser tilsat følsom poesi i Lundeborg den 31. juli

 

 

Beklædningshåndværkeren

 

 

Pottemagerne i Lundeborg

 

Hanne Bering

 

Bazar Lundeborg